Børsten stopper i den samme knude igen. Du løsner lidt, prøver fra en anden vinkel og kan høre hårstråene knække. En filtret hestehale er et irritationsmoment, især når du gerne vil bevare en lang, fyldig hale. Med den rigtige fremgangsmåde kan du mindske modstanden under udredningen, og plejen kan samtidig komme huden under håret til gode.
Jeg vil gerne bevare så meget af håret som muligt. Derfor handler udredning for mig om at give hårene glid og løsne knuderne stille og roligt. Og så vil jeg gerne pleje huden under håret samtidig.
Det var udgangspunktet for Knot Again serien, som jeg selv bruger. Jeg ønskede en pleje uden silikone, med ingredienser valgt til både hår og hud og uden tilsat vand i selve produkterne.
Sådan reder du en filtret hestehale ud
Det vigtigste er at arbejde i små sektioner og begynde ved spidserne. Starter du ved haleroden og trækker børsten hele vejen ned, risikerer du at samle filtrene til en større knude og knække hår undervejs.
-
Fjern løst materiale. Tag halm, spåner og andet fra med fingrene.
-
Gør halen grundigt våd. Start gerne forneden og arbejd dig opad, så hesten vænner sig til vandet. Stå sikkert, og gå frem i hestens tempo, hvis den ikke er vant til at blive vasket.
-
Vask med Knot Again Wash Bar. Husk haleroden, hvor fedt, snavs og produktrester kan samle sig. Del en fyldig hale op, så du kommer ordentligt ind mellem hårene.
-
Skyl grundigt. Er halen stadig snavset, kan du vaske en gang mere.
-
Påfør Knot Again Smooth Bar på det fugtige hår. Smooth Bar er en leave-in-conditioner og skal blive i håret. Begynd med lidt, og fordel især plejen dér, hvor håret filtrer. Du kan også bruge den ved mankammen og haleroden på sund hud.
-
Lad halen tørre lidt. Jeg oplever, at helt vådt hår lettere knækker, og foretrækker derfor at lade det tørre lidt først. Jeg bruger indimellem en føntørrer, men kun hvis hesten er tryg ved den.
-
Red fra spidserne og opad. Løsn knuderne med fingrene først. Brug derefter en bredtandet kam eller en blød børste i små sektioner. Hold om håret over knuden, så du begrænser trækket i huden. Flyt først børsten højere op, når den nederste del er fri.
Det samme gælder for manen. Små sektioner, rolige bevægelser og spidserne først. Sidder en knude fast, skal den have mere tid og måske lidt mere pleje, før du fortsætter.
Hvorfor bruge balsam til hestens man og hale?
Når hårstråenes overflader gnider mod hinanden, opstår der friktion. Slidte hår kan føles ru og være sværere at få fri af hinanden. Vask fjerner snavs og fedt, men gør ikke nødvendigvis håret let at rede. Balsam kan mindske friktionen og gøre håret mere medgørligt. Det betyder mindre behov for at trække og børste gentagne gange gennem de samme områder. Balsam kan også mindske friktionen mellem håret og fx dækken, så håret slides mindre. Formålet er at gøre håndteringen mere skånsom og passe på de hår, hesten allerede har.
Brug lidt ad gangen og husk huden
En hale behøver ikke føles fedtet for at være plejet. Begynd med lidt Smooth Bar, fordel den grundigt, og vurdér derefter, om der er behov for mere. Smooth Bar er mild nok til også at komme i kontakt med huden under man og hale. Huden under håret har også brug for opmærksomhed. Når du deler manen eller halen i sektioner, får du samtidig mulighed for at se huden efter. Er den blød og smidig, eller er der rødme, sår, skorper eller tydelig irritation? Smooth Bar indeholder blødgørende ingredienser til både hår og hud og kan også bruges på sund hud ved mankammen og haleroden. Men hvis hesten gnubber hår af, får sår eller bliver ved med at klø sig, skal årsagen findes. Mere balsam kan ikke løse alle problemer.
Hvad er der i Knot Again Smooth Bar?
Ingredienslisten kan godt se lidt kemisk ud. Navnene fortæller dog ikke ret meget om, hvad ingredienserne faktisk gør. I Smooth Bar har hver botanisk ingrediens en opgave. Nogle gør håret lettere at rede. Andre blødgør hår og hud eller hjælper plejen med at fordele sig.
BTMS-50 er en plantebaseret, plejende emulgator, som udvindes af rapsolie. "50" henviser til dets koncentration: 50% behentrimonium methosulfate. Det er ikke en silikone. Det er et positivt ladet (kationisk) plejemiddel, hvilket betyder, at det tiltrækkes af den negativt ladede overflade på vådt hår. Denne tiltrækning er grunden til, at det har så effektive udglattende og udfiltrerende egenskaber, da det sætter sig der, hvor der er brug for det, og bliver siddende, selv når håret skylles. Deres vigtigste opgave er at gøre håret lettere at rede ud og mindske statisk elektricitet, så der er mindre modstand, når fingre eller børste skal igennem man og hale.
Fedtalkoholer blødgør hår og hud
Cetyl- og cetearylalkohol er fedtalkoholer med lange kulstofkæder. De har helt andre egenskaber end den sprit, vi normalt forbinder med alkohol. De giver baren konsistens og bidrager til en blød, glat overflade på både hår og hud. Sammen med de øvrige ingredienser hjælper de også plejen med at fordele sig jævnt.
Mangosmør hjælper huden med at holde på fugten
Mangosmør er fedt udvundet af mangoens kerne. Det virker blødgørende og kan bidrage til at begrænse fugttab fra huden. Det tilfører ikke vand, men hjælper med at holde hudoverfladen smidig. I håret bidrager det til en blødere følelse.
Lette estere giver glid uden en tung følelse
Coco-caprylate og dicaprylyl carbonate er lette estere. Estere opstår når syre og alkohol reagerer med hinanden og smelter sammen. Det er fx estere, der giver bananer, jordbær, æbler og ananas deres karakteristiske aromaer. De bidrager i Knot Again med silkeagtig fornemmelse og gør produktet lettere at sprede på hår og hud. De afbalancerer de mere fyldige fedtstoffer i opskriften, så en lille mængde kan fordeles uden en tung fornemmelse og fedtet følelse.
Broccolifrøolie giver glid og glans
Broccolifrøolie presses af broccoliplantens frø og bruges i hårpleje for sin glatte, silkebløde følelse og sit bidrag til glans. Den fungerer også som blødgører i hudpleje. Olien kaldes sommetider "plantesilikone", fordi den kan give nogle af de samme glatte egenskaber. I Smooth Bar kommer glid og blødhed fra hele sammensætningen og ikke silikone. Ingredienserne supplerer hinanden og har forskellige opgaver i den færdige bar.
Hvordan undgår du, at man og hale filtrer igen?
Alle heste får knuder indimellem. Men lidt løbende pleje kan gøre det lettere at holde dem nede.
-
Løsn begyndende knuder med fingrene, så du begrænser behovet for grundig børstning.
-
Vask, når håret er snavset, og brug pleje efter behov.
- tilføj lidt pleje, når håret mangler glid.
-
Undgå gentagne børstestrøg, når håret allerede er redt ud.
-
Overvej at flette halen eller bruge halepose. Hvis det fungerer for din hest og dens hverdag. Det er ikke en løsning, som passer til alle.
-
Giv en afbalanceret foderration. Sund hud og hårvækst afhænger også af fodringen, som skal dække hestens behov for blandt andet protein, essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Udvendig pleje supplerer det grundlag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal man vaske hestens hale?
Hvor ofte du vasker din hests hale afhænger af dine præferencer og hestens behov. Mudder, skidt og afføring slider på håret og vil over tid føre til en mindre imponerende hårpragt. Fletning og haleposer mindsker behovet, men er ikke en løsning for alle. Så vask ved behov og med et mildt vaskemiddel.
Hvad gør man ved knuder, der ikke vil give sig?
Læg børsten fra dig lidt. Fugt området, fordel en lille mængde leave-in-balsam, og løsn forsigtigt knuden med fingrene. Arbejd fra den nederste del og gradvist opad. Det kan tage tid, men mere kraft koster ofte flere hår.
Kan jeg bruge balsam på hele halen, også ved roden?
Ja, Smooth Bar kan også bruges på sund hud ved haleroden og under manen. Fordel en lille mængde, og hold samtidig øje med hudens tilstand. Hvis hesten klør meget, mister hår eller har sår, skal du have undersøgt årsagen.
Hvornår skal jeg kontakte dyrlægen?
Hvis hesten bliver ved med at klø sig, gnubber hår af eller har sår, skorper, tydelig rødme eller øm hud. Filtre kan du ofte klare med tålmodighed og pleje. Et vedvarende hudproblem kræver, at du finder årsagen.
Pleje til håret og huden nedenunder
Jeg vil gerne kunne køre fingrene gennem en blød, velplejet hale uden at skulle kæmpe med de samme knuder hver dag. Men jeg vil også gerne vide, at huden under håret får opmærksomhed. Derfor har jeg udviklet Knot Again Smooth Bar til begge dele: glid og blødhed til man og hale og blødgørende pleje til huden nedenunder.
Huden først. Glansen følger.
Læs videre
Hvad en handske lærte mig om Chappi
Om strigling, individuelle præferencer og at lade hestens svar forme vores rutiner
Hesten gnubber man og hale: Sådan plejer du irriteret hud
Knækkede hår i manen. En halerod, der stritter som en flaskerenser. En hest, der igen og igen gnubber sig mod bokssiderne. Det er svært...
Filtret, ru og glansløs man og hale? Hvad der faktisk sker med håret
Er din hests man og hale filtret, ru og uden glans? Se hvad der reelt sker med hårstråets overflade, og hvordan målrettet pleje kan...