Filtre opstår når hårstråenes yderste lag (kutikula) løfter sig eller bliver ru. Når hårene gnider mod hinanden, hægter de sig fast og danner små knuder, som med tiden vokser til større filtre.
Flere ting øger risikoen:
Friktion fra bevægelse, dækkener og vind
Tørre hårstrå med ru overflade
Sol, støv og snavs
Mekanisk slid fra børstning og gnubning
Knot Again er udviklet til at reducere netop denne friktion.
Formlen lægger et ultratyndt plejende lag omkring hårstrået, som hjælper hårene med at glide forbi hinanden i stedet for at hægte sig fast. Samtidig bidrager de plejende ingredienser til at gøre håret mere smidigt og mindre tilbøjeligt til at knække under udredning.
I stedet for silikoner bruger vi lette plantebaserede og biologisk nedbrydelige ingredienser, som hjælper hårstråene med at glide forbi hinanden og reducerer friktion mellem hårene. Målet er den samme gode udredningseffekt, men med ingredienser der samtidig bidrager til hårets smidighed og pleje.
Vi tror på at skabe glans og håndterbarhed gennem velplejede hårstrå – ikke kun ved at lægge en film udenpå dem.
For det bedste resultat anbefaler vi at bruge Knot Again forebyggende – ikke først når halen allerede er fuld af filtre.
Tips:
Påfør inden ridning eller på blæsende dage.
Red altid filtret hår ud i sektioner.
Start nederst og arbejd opad.
Undgå at rive en tør og filtret hale igennem med børsten.
Relateret produkt: Knot Again-serien
Hvorfor bliver min hests hale tynd?
En tynd hale skyldes næsten altid enten kløe, mekanisk slid – eller begge dele. Det er vigtigt at finde årsagen, fordi behandlingen er forskellig:
• Kløe og gnubning – hesten gnubber halen af sig selv, hårene knækker eller falder ud
• Mekanisk slid – halen slides mod inventar, dækkener eller hegn
• Sammenfiltring – filtrede hår knækker ved udredning
• Hudproblemer ved haleroden – skæl, irritation eller mider der svækker hårvæksten
Start med at tjekke haleroden nøje. Er huden rød, skællende eller irriteret? Så er kløe sandsynligvis årsagen. Er huden fin, men hårene korte og bristede? Så er det mere sandsynligt mekanisk slid.
Relaterede produkter: Knot Again serien · Scratch That-serien
Hvorfor har min hest skæl?
Skæl opstår når hudens naturlige fornyelsesproces forstyrres, og døde hudceller hober sig op på overfladen. Det er sjældent et isoleret problem – det er som regel et symptom på noget andet:
• Tør hud – mangel på fugt eller fedtsyrer (omega-3) i foderet
• Ubalanceret hudflora – forstyrret mikrobiel balance på huden
• Irritation fra produkter – shampoo eller plejemidler der fjerner for meget af hudens naturlige fedtlag
• Mider – kan give skæl som et tidligt symptom
• Hudsygdomme – fx ringorm eller seborrhé
Skæl i manen er ofte det første synlige tegn på tør eller irriteret hud – tag det som et signal om at huden har brug for støtte, ikke bare en grundig børstning.
Scratch That Wash Bar indeholder rhassoul-ler, som løsner ophobninger af hudskæl og overskydende fedt uden at affedte huden, og kolloid havre og panthenol, der beroliger og genopretter.
Relaterede produkter: Scratch That Wash Bar · Scratch That Balm
Hvorfor klør min hest sig i manen eller halen?
Kløe er et af de mest frustrerende problemer for hesteejere – og for hesten selv. Årsagerne kan variere meget, men de mest almindelige er:
• Sommereksem (sweet itch) – en allergisk reaktion på bid fra Culicoides-myg, typisk værst fra april til oktober
• Mider – særligt skabmider kan give intens kløe, ofte med spredning og sæsonmønster om vinteren
• Svamp eller bakterier – giver typisk lokaliseret irritation, skorper eller lugt
• Tør eller ubalanceret hud – manglende fugt eller forstyrret hudbarriere, ofte synlig som skæl
• Allergiske reaktioner – over for foder, støv, pollen, insekter eller plejeprodukter
• Friktion – fra dækkener, grime eller udstyr der gnaver dagligt
Hvad gør du konkret?
Undersøg huden under manen og ved halens rod i godt lys. Kig efter:
– Skæl, skorper eller røde pletter
– Hårløse pletter eller fortykket hud
– Spor efter insektbid eller rifter fra gnubning
Noter hvornår kløen er værst: om sommeren, om natten, efter ridning, efter dækken? Det giver vigtige pejlemærker. Tjek også om noget er skiftet for nylig – nyt dækken, nyt foder, nyt plejeprodukt.
Og kig på foderet: mangel på omega-3 og fedt kan give tør, kløende hud.
Scratch That Wash Bar og Scratch That Balm er udviklet til at støtte hudens naturlige balance og lindre ubehag – men er ikke en erstatning for at finde den underliggende årsag. Mistænker du sommereksem eller mider, kontakt din dyrlæge.
Relaterede produkter: Scratch That Wash Bar · Scratch That Balm
Hvorfor vokser min hests man ikke?
En man, der ikke vokser længere skyldes næsten altid genetik eller knækkede hår i manen. Knækker hårene skyldes det næsten altid mekanisk stress – hårene er svækkede og brister i stedet for at bøje:
• Friktion fra dækkener der gnider dagligt
• Tørre, skøre hårstrå uden fugt og elasticitet
• Sammenfiltring der giver hård udredning
• Overdreven børstning med for stiv børste
• Elastikker der slider ved fjernelse
Det handler om at reducere dagligt slid og bevare hårets naturlige smidighed. En god detangler både beskytter og plejer hårene og gør dem nemmere at rede uden at knække.
Relaterede produkter: Knot Again
Min hest klør sig ved haleroden – hvad kan årsagen være?
Kløe ved haleroden er et af de mest klassiske tegn på sommereksem, men der er flere mulige årsager:
• Sommereksem – allergisk reaktion på myg, typisk med kraftig gnubning og hårløse pletter
• Insektfølsomhed – reaktioner på bremser, lus eller andre insekter
• Skæl og tør hud – ophobning af døde hudceller der irriterer
• Kontaktirritiation – fra dækkener eller urent udstyr
• Parasitter (sjældnere) – lus eller orm kan i sjældne tilfælde give kløe ved halen
Undersøg om huden er tør, skællende, rød eller fortykket. Kig efter spor af gnubning – blanke pletter på halen er et klassisk tegn.
Vedvarer problemet, eller er der åbne sår, bør en dyrlæge involveres.
Relaterede produkter: Scratch That Wash Bar · Scratch That Balm